Aalborg-lærere: Borgmester bryder valgløfter Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen vil ikke indgå en arbejdstidsaftale med lærerne. Dermed løber han fra et valgløfte, mener Aalborg Lærerforening. Borgmesteren sagde i valgkampen, at han ville i dialog med Aalborg Lærerforening om en aftale om lærernes arbejdstid. I dag siger han, at han ville i dialog om værdier. Men formand for Aalborg Lærerforening Dorthe Kamp forstod valgbudskaberne anderledes. ”Jeg vil mene, at han svinger fra at ville indgå en lokalaftale før valget til nu udelukkende at ville i dialog med Aalborg Lærerforening om at sikre det gode arbejdsmiljø”, siger hun ifølge Nordjyske til DR Nordjylland.
Kalundborgs borgmester ny formand for KL Borgmester Martin Damm overtager posten som formand for Kommunernes Landsforening, KL, til marts. Her skal de delegerede vælge bestyrelsen og dermed også pege på en ny formand og næstformand for foreningen.
København-borgmester vil indføre moderne eftersidning Den nye børn- og ungeborgmester i København Pia Allerslev vil indføre det, hun kalder en moderne form for eftersidning, skriver Politiken. »Hvis du ikke har lavet lektier, så bliver du på skolen en time længere. Så man kan få de forsømte lektier lavet – og måske også få hjælp til dem. Der har folkeskolereformen også nogle muligheder«. Det skal der rettes op på, erklærer Allerslev, der de seneste seks år har været kulturborgmester.
Efter valget: Færre borgmestre er lærere Lige nu er godt hver fjerde danske borgmester en lærer. Efter tirsdagens kommunalvalg bliver der syv færre borgmestre med lærerbaggrund. Se folkeskolen.dk's liste over de nyvalgte lærerborgmestre.
Lockoutpartiet stemt ude af kommunalpolitik Det lærerstiftede parti Forenede Demokrater har ikke fået kandidater i byrådet i nogen af de otte kommuner, hvor de stillede op. Nu ser de fremad mod Folketingsvalget.
Michael Ziegler står til at beholde borgmesterposten Den konservative borgmester i Høje-Taastrup, KL's chefforhandler, Michael Ziegler, og hans parti har sikret sig en stor sejr ved kommunalvalget. De Konservative fik 41,2 procent af stemmerne og har flertal sammen med Venstre og Dansk Folkeparti. Alt tyder dermed på, at Michael Ziegler fortsætter som borgmester, skriver kl.dk
Lockoutparti på vippen i Frederikshavn I dag går kommunalvalget løs. I Frederikshavn har spidskandidaten for det lærerstiftede parti, Forenede Demokrater, oplevet stor sympati for lærernes værdier og oplevelserne under lockouten. Alligevel tror han kun på, at én ud af listens tre kandidater, får plads i byrådet.
Kommunalvalg i kredsstyrelsen: Har været på gaden og holdt vælgermøde Holbæk Lærerkreds har i valgkampen arbejdet for at få politikerne til at give tilsagn om lokalaftaler om lærernes arbejdstid. Lærerne har holdt valgmøde og i det hele taget arbejdet for at få politikernes folkeskolepolitik på banen.
Skolepolitik kan flytte stemmer ved kommunalvalget I en ny undersøgelse, som Epinion har gennemført for Danmarks Lærerforening, svarer 29 procent af 1000 adspurgte forældre, at partierne eller kandidaternes skolepolitik har stor betydning for, hvor de vil sætte deres kryds til kommunalvalget. For yderligere 44 procent har det nogen betydning. Det skriver berlingske.dk
Rundspørge: Byråd bør opprioritere it i folkeskolen I en rundspørge fra KMD Analyse svarer 70 procent, at de gerne så, at de nye kommunalbestyrelser efter valget opprioriterer it i folkeskolen. 53 procent er tilfredse med niveauet af it-brug i deres barns undervisning, mens knap halvdelen er tilfredse med skolens tekniske udstyr
Valgkandidater: Vi vil sikre penge til efteruddannelse af lærerne Lærernes efteruddannelse er absolut topscorer, når man spørger, hvad kandidaterne til kommunalvalget vil sikre flere penge til på skoleområdet Derudover vil de arbejde for bedre skolebygninger og mere it. Folkeskolens kandidatundersøgelse er slut – se hvad kandidaterne har svaret her.
Vælgermøde: Radikal borgmester vil indgå lokalaftale i København På et vælgermøde arrangeret af de studerende på læreruddannelsen Zahle i København betød en diskussion af lærerstuderendes praktik, at en radikal borgmester viste velvilje til en aftale om københavner-lærernes arbejdsforhold, herunder en aftale for de studerendes praktik,”så det ikke bare bliver tilfældigt fra skole til skole”, som borgmester Anna Mee Allerslev udtrykte det.
Lærernes efteruddannelse og naturfag er upopulære emner i valgkampen Kommunalvalgets politikere har mange meninger om folkeskolen, men efteruddannelse af lærere og opkvalificering af naturfag fylder ikke meget i valgprogrammerne fra landets to største partier. Det viser en analyse, som Ingeniørforeningen har foretaget. I Berlingskes artikel om analysen, giver Lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, udtryk for sin skuffelse over forholdet.
Stem ægte "rødt" Hvem bakker lærerne op i kommunerne. Et nej regeringspartierne er jo ikke nok, når de borgerlige partier vil det samme Bjarne Rasmussen
Kommunalvalg: Se, hvad kandidaterne mener om folkeskolen Fagbladet Folkeskolen har via DLF's kredse opfordret kandidater til kommunalvalget til at besvare en række spørgsmål om, hvad de vil gøre i forhold til folkeskolen, hvis de bliver valgt ind. De fleste ønsker at give folkeskolen flere penge og kun hver femte ønsker fuld tilstedeværelse for lærerne. Klik ind på kortet og kend din kandidat.
Se hvad lockoutpartiets kandidater mener 17 kandidater til kommunalvalget stiller op for partiet Forenede Demokrater, der blev stiftet efter lærerlockouten. På folkeskolen.dk's kort over opstillede kandidater, kan du læse, hvad fem af dem mener om fremtidens folkeskole.
»Lokal indsigt er en fordel for min undervisning« Else Merete Knoop, 59 år, stiller op for Venstre på Bornholm. Lærer siden 1977.
En gennemsnitsborgmester: Mit lærerjob har lært mig meget Den typiske borgmester er en mand, læreruddannet og socialdemokrat. Lige nu har 17 kommuner en borgmester med den profil. Det gælder blandt andet Faaborg-Midtfyn, hvor lærerborgmesteren på samtlige punkter er den typiske danske borgmester.
»Lockouten skubbede mig ind i politik« Frank Zenas, 59 år, stiller op for Forenede Demokrater i Frederikshavn. Lærer siden 1976.
»Jeg kan få indflydelse på min hverdag« Sarah Lindemann Thøgersen, 32 år, stiller op for Socialdemokraterne i Halsnæs. Lærer siden 2004.
Hver fjerde borgmester i Danmark er lærer 27 ud af de 98 borgmestre i Danmark er en lærer. Det er ikke et tilfælde, for lærere har gode forudsætninger for at indtage rollen som politiker og borgmester, mener kommunalforsker.
Lærerne forbereder politisk lussing til regeringspartierne 82 procent af lærerne siger, at konflikten og lovindgrebet i foråret har afgørende betydning for, hvor de vil sætte krydset til kommunalvalget den 19. november. Det viser en undersøgelse, som DR har gennemført blandt DLF's medlemmer.
47 procent af forældrene: For mange elever i klassen Der er for mange elever i klassen i forhold til mulighederne for at få opmærksomhed og hjælp fra læreren, mener 47 procent af forældrene i en ny undersøgelse som Epinion har lavet for Danmarks Lærerforening. 49 procent mener, antallet af elever i klasserne er passende.
Kandidater: Lærerne skal have mere indflydelse på skolen Folkeskolen.dk har spurgt kandidaterne til kommunalvalget, hvem de mener skal have mere indflydelse på de lokale skoler. 61 procent svarer, at det skal lærerne. Derimod er der kun 2 procent, der mener, at Folketinget skal have mere indflydelse.
Enhedslisten? Jeg er målløs. Det gælder i politik om at vide, hvad man stemmer om. john lindblad christensen
Kandidater: Inklusion er blevet en spareøvelse Næsten halvdelen af de kandidater, der har besvaret Folkeskolens kommunalvalgsrundspørge, mener, at inklusionen er blevet for meget af en spareøvelse. Folkeskolen.dk har netop opdateret kortet, så klik ind og se, hvad kandidaterne i dit område vil gøre ved folkeskolen.
Lærere strømmer til Enhedslisten Efter forårets lockout og efterfølgende lovindgreb har lærerne i stort tal besluttet ikke at stemme på SF eller Socialdemokratiet. Det viser en meningsmåling gennemført i DLF's kredse i juni. Hele 48 procent af hovedstadens lærere vil stemme på Enhedslisten, skriver Berlingske Nyhedsbureau.
Bondo: Vi skal have rusket op i de kommunalpolitiske visioner Danmarks Lærerforening lancerer i dag en kampagne, der opfordrer lærere og kandidater til at tænke på skolen i den kommende valgkamp til kommunalvalget.
Lokalpolitikere prioriterer folkeskolen højere end plejehjem Forud for kommunalvalget, vil lokalpolitikere hellere bruge penge på folkeskolen end på plejehjem eller på at øge beskæftigelsen, skriver Avisen.dk. Det viser en undersøgelse, som Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) har foretaget blandt 1.000 byrådsmedlemmer.